Skip to content

Sprøjtehuset på kirkepladsen

 

Sprøjtehuset er som kirken bygget i 1776. Brødrene indså, at byen måtte beskyttes mod brand, ”ildsvåde”. Til dette formål byggede brødrene en brandstation, ”Sprøjtehuset”. Menigheden oprettede herefter et borgerbrandværn.

På et tidspunkt i historien er Sprøjtehuset også blevet brugt til natvægterbolig og arrest. I første halvdel af 1900-tallet fungerede Sprøjtehuset som husvildebolig. Her boede kunstmaleren Jeppe Madsen Ohlsen (1891-1948) på et vanskeligt tidspunkt i sit liv. Han var barnefødt i byen, og i hans forholdsvis korte liv var Christiansfeld omdrejningspunktet for hans malerier.

Undertiden vises en udstilling med et udvalg af Jeppe Madsen Ohlsens billeder i Brødremenighedens Museum på 2. sal i Christiansfeld Centret, Nørregade 14.