Forstanderens bolig

 

Forstanderens bolig blev opført i 1773 for den ene af byens grundlæggere, Jonathan Briant (1726-1810), som også var menighedens første forstander.

Huset er et fint eksempel på den ”Sønderjyske rokoko”. Facadens elegance skyldes de spinkle, flade murpiller og de smukke murede detaljer i formsten. Bemærk trappens smedejerns rækværk, der er et af byens smukkeste.

Ejendommen fungerer i dag som bolig for menighedens præst, Jørgen Bøytler.